Anmeldelser

Bajadser, Operacyklen

Nyd andres lidelser (Weekendavisen)

“Men som teater kan det fænge, sådan som Bajadser i Tine Topsøes instruktion fik ondskab, liderlighed, eskapisme og nedslidt gøglerliv til at gå op i en højere enhed” (Johannes Erichsen)

 

Hvordan vil du have din tenor (Politiken, 02.08.2017)

“…, var forestillingen velfungerende og oplevelsen opløftende… Man kunne simpelthen se, at publikum var optaget af det lille 50-minutters show, som instruktør Tine Topsøe havde stablet på benene…” (Thomas Michelsen)

“Ingen plads i byrummet er for lille til store operaoplevelser. …,så havde det sin helt egen charme at stå som dén del af kødranden i solskin på Amager og opleve det veristiske hverdagsdrama “Bajadser” sunget på smældende italiensk af dygtige sangere assisteret af gøglere, der turde udføre vilde akorbatiske stunts.” (Politken 07.08.2017)

 

 

Martyriet

Kaj Munk brænder igennem i en ny opera (Jyllands-Posten, 29.01.2017 (Fire stjerner))

“Operaen “Martyriet” tegner et stærkt billede af digterpræsten Kaj Munk… Et minimalistisk interiør sætter en skrap visuel ramme med Kaj Munks skrivepult, prædikestol og radioen, der sender dystre besættelsesbudskaber ud i stuen. Maskeklædte bipersoner rider Kaj Munk som marer, når de stikker deres uhyggelige ansigter frem…” (Christine Christiansen)

 

Hvad var det dog der skete? (Information, 03.02.2017)

”Morten Grove Frandsen er en stærk kontratenor og en flot Kaj Munk, Lise er meget smukt og stærkt sunget af Liv Oddveig Midtmageli, begge godt hjulpet af Tine Topsøes instruktion.” (Camilla Marie Dahlgreen)

 

 Kaj Munk kunne ikke flygte (Frederiksborg Amtsavis, 30.01.2017 (fire stjerner))

“Operaværket er derfor en genskabelse af præstens sindsstemninger… Med meget begrænsede midler er det lykkedes Tine Topsøe som instruktør at skabe en fortættet og fin operaforestilling… “Martyriet” er et kunstværk, som vil tages alvorligt, og som udføres, så resultatet kræver respekt. Operaen er anderledes på så mange måder, men gør stærkt indtryk, fordi opgaven er løst med talent.” (Knud Cornelius)

 

Stærk kammeropera om Kaj Munks martyrium (Kristeligt Dagblad, 31.01.2017 (fem stjerner))

“Det er forbløffende, hvor få midler en forestilling undertiden kan nøjes med. I løbet af fire døgn har Det Kongelige Teater budt på to prægtige og væsentlige operaforestillinger. “Dead Man Walking” på den store scene er en modernr “grand opera”  – “Martyriet” minimalistisk, men ligeså kunstnerisk vellykket. Man må håbe at alle omkring teatret, også de ansvarlige politikere, forstår betydningen af det unikke, som opera kan som kunstart.” (Peter Dürrfeld)

 

 Martyr på gränsen till storhetsvansinne (Sydsvenska Dagbladet, 01.02.2017)

“en lika koncentreret som komplicerad kammeropera. Kaj Munk framståt som en Peter Grimes-figur. Lika emsam, lika visionär, lika omutlig och livsfarlig.” (Tobias Lund)

 

Den troendees dilemma (Skånska Dagbladet, 30.01.2017)

“Martyriet är en mycket interessant operaupplevelse med fin konstnärlig höjd och en kärnfråga som är väl värd mycken tankemöda.” (Lars-Erik Larsson)

 

Præsten med martyrsindet (Politiken, 30.01.2017 (fire stjerner))

“Dobbeltheden er forestillingens store styrke. For selvom det er en helt enkel forestilling, giver den ikke et enkelt svar….Det bliver en slags drømmesyn for Munk, der giver plads til hans overvejelser som de syrede ingredienser i en cocktail, der former forestillingens egentlige spørgsmål. Hvordan kan vi forstå kaj Munk og hans valg. ” (Henrik Friis)

 

Hvem skal ofres på dit alter? ( Berlingske Tidende, 30.01.2017 (fire stjerner))

“Man får desto flere øjeblikke med meget mærkbare følelser og alt for vedkommende og aktuelle konflikter. Se den, hør den, føl den – og forlad Dokøen med hovedet fuld af tanker.” (Søren Schauser)

 

Martyriet, (Magasinet KBH, 29.01.2017)

“Enkelt og stilsikkert berammer dette operakammerspil det, der var altoverskyggende for Kaj Munk: Guds kald, og Guds plan med hans liv. Dermed bliver forestillingen uhyggelig aktuel, og sætter nutidens religiøse ophøjelser i perspektiv… ’Martyriet’ er enkelhed og rene dyder udført indtagende og uspoleret” (Bettina Nielsen)

 

 

Hans og Grete

Ascolta, Oktober 2016 (BB)

“Undertegnede samt mit barnebarn overværede forestillingen, og her er den 5-åriges umiddelbare reaktioner: “Både Hans og Grethe var en succes, mens trolden var en fiasko, fordi han blev snydt til sidst. Hans var ikke god til at danse, men det var sjovt! Hans og Grethe sang bedst og klaveret var rigtig godt, så stykket var flot.”
En mening hans morfar og det øvrige publikum, bestående af mange børn med forældre og bedsteforældre, i øvrigt absolut delte”.

 

 

Et Eventyr i Rosenborg Have

Ascolta, Oktober 2015

“Otte sangere akkompagneret af klaver og fløjte og med minimalt scenisk udstyr blæste på smukkeste vis liv i blandingen af det følsomme og det lunerige i Weyses musik med vokalt overskud og fint behersket dramatisk ageren….En særdeles vellykket sommerspøg – mere af samme slags, tak!”

CphCulture.dk

“Ungdommens charme koblet med lyttevenlige toner, sproglige finurligheder samt nydelige kostumer bidrager da også til at den i grunden fjollede forvekslingshistorie glider ned med velbehag. Instruktøren Tine Topsøe kan ikke beskyldes for at være gået for langt i sin nybearbejdelse af stykket, og man fornemmer en ægte kærlighed til stoffet i iscenesættelsen. En kærlighed, der heldigvis har en smittende virkning på publikum.”

 

Die lustigen Weiber von Windsor

Den überlingske Kleine Oper am See opfører „Die lystige koner fra Windsor“ (Südkurier, 23.08.2014)

Den københavnske instruktør Tine Topsøe sørgede for en masse lokalkolorit.

Bravissimo! Simpelthen dejlig, spændende og sjov er den komisk-fantastisk opera “De lystige koner i Windsor “, som den Kleine Oper am See (Überlingen) sætter op…

Den københavnske instruktør Tine Topsøe gik tydeligt ud over Mosenthals libretto, og indbyggede originale Shakespeare tekster i dialogerne, for at udnytte deres sproglige kraft. Derudover krydrede hun handlingen med en god portion lokalkolorit, hvad hørbart morede det begejstrede publikum. Således siger det næsten sig selv at handlingen var henlagt fra det engelske Windsor til Überlingen. Der blev festet med Bodensee-Secco i “Galgenhölzle” og da Falstaff hældes ud af vaskekurven lander han i Überlinger Gondelhafen og ikke i Themsen… I tråd med at handlingen var henlagt til Überlingen blev den franske kavaler Dr. Caius (Hermann Locher) i en håndevending gjort til en velhavende schweizer.

Instruktøren Topsøe lykkedes det overbevisende at udarbejde de forskellige karakterer i syngespillets persongalleri… I det hele taget var alle aktørers mimiske præstationer fænomenale. Topsøe lader personerne være iklædt forskellige historiske stilarter og øger dermed forståeligheden.

… For at stille et opera projekt af denne faglige kvalitet på benene når budgettet er stramt kræver ikke mindst uudtømmelig idealisme hos de mange implicerede. Sådan så publikum også på det og kvitterede med deres kæmpe bifald. Chapeau!

 

Fortryllende romantisk operakomedie er en fornøjelse (Schwäbische Zeitung, 22.08.2014)

Kleine Oper am See begeistrer med Otto Nicolais „Lustigen Weiber von Windsor“

Med Otto Nicolais henrivende komisk-fantastiske opera “De lystige koner fra Windsor ” har “Kleine Oper am See” igen opsat en prægtig sommerproduktion.

Vi var blevet lovet “en moderne bearbejdelse, frækt, ungt og perlende sat i scene”, og sådan blev det…. Med let hånd skal det hele instrueres og serveres som kammerspil og derfor garanterer den livlige projektleder Isabell Marquardt og instruktør Tine Topsøe sammen med deres harmoniske, spillelystne ensemble.

… Enhver passer ind i billedet, selvom den store Florian Engelhardt trods udstoppet mave ikke svarer til det sædvanlige billede af den tykke Sir John Falstaff. Han degraderer ham ikke til bajads, men lader ham så megen værdighed, at han til sidst kan fejre med de andre. …. Morsomt gør Isabell Marquardt det klart, hvor hendes følelser kun er forstillede…

Godt fungerer den ekstravagant moderne udseende fru Fluth og fru Reichs historiske kostume ved siden af hinanden. En blanding, der er vendt om hos mændene: For her raser hr. Fluth (Clemens Gand), som har rødderne i fortiden, i gylden-sort skødefrakke, mens hr. Reich (Manfred Plomer) i moderne jakkesæt, er rationaliteten.

…Selvom det mest solisterne der er i centrum, skal man ikke glemme ensemblescenerne med det veldisponerede kor, der meget alsidigt spiller både borgere og i sidste akt alfer og hvepse – en ros til korindstuderingen, og en særlig ros til koreografien, der så letbenet bevægede koret… En herlig aften.

 

 

Così fan tutte

”Così fan tutte” begejstrer Publikum (Südkurier, 10.08.2013)
Überlingen: Tilskuerne oplevede i Waldorfskolens sal en fantastisk iscenesættelse af Mozart-operaen ”Così fan tutte”. ”Die Kleine Oper am See” var højeste klasse.

”Foran et begejstret Publikum fremtryllede sangerinderne, sangerne, koret og det lille orkester en sprudlende, munter og vittig opførelse med ironi og dramatik. Den unge instruktør Tine Topsoe fra København har henlagt spillet om kærlighed, lidenskab, forklædning og løgn fra originalskuepladsen i Napoli i det 18. århundrede til Überlingen i dag og lader handlingen udspille sig foran Greths (kendt beværtning i Überlingen) kulisse . Lokalkolorit og tillægsdialog giver historien krydderi.

I Überlinger-instruktionen bliver kynikeren bartender Alfonso (Hermann Locher) til servicechef i Greth, der afslutter et væddemål med sine to sejlervenner Ferrando (Arndt Krüger) og Guglielmo (Albrecht von Stackelberg)…

De seks hovedrolleindehavere, de to par, ligesom Alfonso og Despina synger og spiller alle på et højt professionelt niveau… ”Die Kleine Oper am See” har med ”Così fan tutte” succesfuldt vovet sig ud i en stor opera og er dermed på vej til at blive et varemærke i den regionale Kultur.”

 

Madame Butterfly

Et eventyr af en opera (Tidens Krav, 22.01.2013 (foromtale))

Regissør Tine Topsøe er sikker på at den populære og iørefaldende operaen vil falle i smak også i Kristiansund.

”…Fortiden > Den andre vrien som regissøren gjør, er å dra skyggene fra hennes (Butterfly’s) fortid, hennes røtter, mer visuelt inn i scenen.

– Butterfly får noen små dukker av sin familie. De representerer på en måte forfedrene. Butterfly bryter jo med sin religion og sin japanske kultur, for hun vil bli en amerikansk kvinne og gifte seg med marineløytnanten Pinkerton. Men kan man flykte fra sin fortid?- Jeg lar dukkene vokse fram som skygger som kommenterer det livet hun velger, og tre dansere fra balettstudioet vil visualisere hennes fortid som jakter på henne hele tiden. Det tror jeg gir et mer dramatsk oppgjør med familien. Hennes indre demoner har fått et ansikt.”

(Tidens Krav, 02.02.2013)

Endeligt landet Sommerfuglen

– avslutningen er så sterk at den sender grøss gjennom salen.

 

Eine Kluge Else

Lille opera med stor musik (Ostsee Zeitung, 17.10.2012)

“…Fire aktører ved et bord, mændene i lederhosen, kvinderne i dirndl og en lille påbegyndt øltønde. Mere behøver en gruppe unge, energiske kunstnere ikke for at placere endnu et værk ved siden af de andre moderne værker i Kunsthalle Rostock, et både komplekst og avantgardistisk: uropførelsen af den lille opera med stor musik “En klog Else”…

Den danske instruktør Tine Topsøe (30) har iscenesat fantasifuldt og uden operapatos, uden plat realisme, snarere med dukketeaterets vittige naivitet, med koreografiske og pantomimiske elementer – en eventyrleg og en nøgtern, elegant leg med eventyret. Hendes princip er det overraskende brud, fra gråd til latter, fra drøm til realitet og omvendt – publikum bliver revet med…”

Eventyrlig urpførelse  (Norddeutsche Neuste Nachrichten, 18.10.2012)

“… men så greb den danske instruktør Tine Topsøe (*1982) raffineret ind i eventyret og lod i overensstemmelse med musikken, som i en stor bue viser tilbage til starten, hele handlingen løbe hurtigt baglæns indtil alle fire stod i udgangspositionen med ryggen til hinanden. “Se nu hvad I stiller op med det?” – kunne være hendes budskab til publikum.”
 
 

Der Apotheker

Ørehængere og megen hjertesorg  (Heilbronner Stimme, 07.05.2012)

Ungt kunstnernetværk viser Haydns “Apotekeren”

“…Der opstod på intet tidspunkt støvet folketeater-atmosfære i slottets rustikke nordfløj, tværtimod skabtes netop den særlige kammeropera-stemning. Det hører til de unge musikeres, sangeres og instruktørers koncept at vise musikteatrets mindre kendte værker, vel at mærke på usædvanlige spillesteder.

…Tine Topsøes iscenesættelse er enkel og bestræber sig ikke på en tvungen opdatering af stoffet. Svarende til Grilettas uberegnelige karakter sørger en bunke småskænderier for afveksling på scenen… Alt i alt vil forestillingen ikke kaste et analytisk blik på historien, men vise, hvad det i grunden handler om:
En storartet aftenunderholdning.”

 

 

Abu Hassan

Ungt operaprojekt med megen fantasi (Ostsee Zeitung, 28.03.2011)

Børn morede sig over Webers “Abu Hassan”

“…Med minimale midler, men med betydelig fantasi genoplives her noget af teatrets oprindelige fascinationskraft… Den unge, danske instruktør Tine Topsøe (29, HMT Hamburg) har sat begivenhederne livligt og artistisk i scene, uden bedagede operamanerer, fuld af tempo og med levende situationskomik…

Denne forestilling fortjener prædikatet “pædagogisk værdifuld” af to grunde: dels er der børn med på scenen, ikke kun som staffage, men børnegruppe fra CJD Christophorus-skolen i Rostock synger korpartierne, dels medvirker tre coole, gammelkloge unger, der driller fortælleren. Hele arrangementet er på ingen måde barnagtighed, rettet ind efter de angiveligt simple behov hos nutidens børn – det forbliver opera, og vækker lysten til at opleve mere.”

 

 

The Rape of Lucretia

Dürfen wir bitten? Kommen Sie doch zu Benjamin Britten! (Hamburger Abendblatt, 15.02.2011)

“Ti vilde heste kan ikke få Dem i operaen? Moderne musik synes De er rædselsfuldt? Hvis De alligevel skulle have lyst til at prøve: Se og hør “The Rape of Lucretia” i Opera stabile. Der har Tine dansk instruktørstudent Topsøe med særdeles godt castede og stemligt overbevisende sangere lavet en absolut seværdigt afslutningsforestilling…. Den, der har set de otte aktører synge og spille i den af Monika Diensthuber byggede enhedsscenografi, oplever et ensemble, der tydeligvis til prøverne er dykket ned i temaets dybde fuld af alvor og følelsesmæssig kraft.”

Som i det gamle Rom (Hamburger Theatermagazin Godot, marts udgave)

“Ja, de findes, die sjældent opførte værker fra det moderne musikteater, der efterlader et så dybt indtryk at man efter opførelsen skal bruge lang tid inden man igen lander i den profane hverdag. Benjamin Brittens “The Rape of Lucretia” er uden tvivl sådan et stykke. Og man kan kun ønske den unge instruktør Tine Topsøe tillykke med at hun valgte dette modige værk til sin afslutning på Opera stabile fra Theaterakademie Hamburg… Et rystende stykke, som man ikke vil glemme så hurtigt ikke mindst på grund af instruktør Tine Topsøes og scenograf Monika Diensthubers indtrængende billedsprog.”

 

 

Bastien und Bastienne

“Bastien und Bastienne”: Mozart-stykket som Tv-dating show (Hamburger Morgenpost, 26.02.2010)

“Det er længe siden man har moret sig så godt! Selvfølgelig er “Bastien und Bastienne” egentlig kun et barnligt syngespil fra den tolvårige Mozarts fjerpen. Men i Forum på Musikhochschule bliver det til et herligt grelt tv-dating show, helt igennem overbevisende inklusive reklamepause-jinglerne, som er ny-komponerede ud fra originalmaterialet. (Instruktion: Tine Topsøe)!
Og naturligvis drejer det sig for den selvoptagede tv-vært (Andreas Heinemeyer) mere om kvoter end om at hele den unge, ødelagte lykke. Claudia Rometsch og Andreas Preuss læggersig som eks- og igen-elskende Bastienne og Bastien begejstret i Mozart-selen…”

“Bastien und Bastienne” som Talkshow-par (Die Welt, 27.02.2010)

“…med megen ironi og dybere mening ført ind i nutiden.

Instruktør Tine Topsøe henlægger vidunderbarnet Mozarts hyrdespil til et kvoteliderligt Talkshow ved navn “Colas couples”. Et drevent instruktions-skaktræk, der falder hende desto lettere, da hun i Andreas Heinemeyer har en kvik showmaster, der forstår effekten af det kriseforlængende parmager-hverv, inklusive animeringen af publikum. Sådan som Tine Topsøe foran løbende kamera lader Bastienne (Claudia Rometsch) spille den sårede forfængelighed, så forsoningen med den angrende Bastien (Andreas Preuss) efter udsendelsen er slut ender så meget mere inderligt – det lader håbe på fremtidige instruktionsbedrifter…”

HAMBORG – Junges Forum Musik und Theater, 25.02 (Der neue Merker, April Udgave)

“… Topsøe går i kødet på Mozart ved at lade tandhjulene i det harmløse parforholds-spilleværk gribe nådesløst ind i hinanden. Vi ser en frustreret, forladt, emotionelt umoden Kvinde (livligt og skingert: Claudia ROMETSCH) mit fjernsyn, flaske og tøjdyr, som kort efter genfinder sig selv i et billigt parforholds-show som dem, der hver eftermiddag oversvømmer hverdagen hos den centraleuropæiske gennemsnitspopulation.

Colas er showmasteren – og Andreas HEINEMEYER formår at udnytte alle klicheerne udfra hvilke den slags mediale non-begivenheder til stadighed strikker deres mønster, lige fra forståelses-hyklende sjæleonkel til udkogt exhibitionist-dressør…”